Big Mac roulade

Lavede idag sådan en fætter her til frokost 👌🏼 Den storhitter jo på nettet lige nu i mange forskellige udgaver, men dette er min yndling 😍 Som mange siger så synes jeg heller ikke som sådan den smager af en Bigmac, så jeg forstår ikke navnet, men jeg fik en mærkelig fornemmelse af Mac donalds og det føles endnu bedre end at sidde derude 😂 Og sundere 👍🏼
I dens konsistens minder bunden lidt om en æggekage. Men den er skide god, og det hele passer bare sammen! Jeg vil helt klart anbefale jer at afprøve den 😍👇🏼
Big Mac roulade
Passer til 3-4 personer.
500g. Græsk yoghurt (eller skyr)
6 Æg
200g. Revet ost (mozeralla)
500g. Hakket oksekød
Salat, tomat, agurk og løg
En pakke bacon
Dressing efter eget valg (jeg bruger thousand Island)
salt og peber
Sådan laves den:
Pisk yoghurt, æg og revet ost sammen, og hæld ud på en bageplade.
Bag i ovnen ved 180 grader varmluft i 30 min.
Skær salat og grønsager.
Steg oksekød og bacon.
Når bunden er færdig lægges fyld på, jeg har denne rækkefølge: Dressing, oksekød, salat, agurk, tomat, løg og bacon.
Server med det samme. – Velbekomme 🙂
Har lige fået den til aften i dag og den er jo virkelig syndig. Heldigvis på den sunde måde. Ikke sidste gang vi laver den. 👍😁